Isolering af krybekælder – Hvad koster det at isolere

Har dit hus en krybekælder – en kælder der er over 50 cm høj, men hvor der ikke er plads nok til at du kan stå op – kan du efterisolere krybekælderdækket. Er der plads nok til at man kan arbejde i krybekælderen, kan du isolere krybekælderdækket nedefra.

krybekaelder-isolering-gulv
Gulvet isoleres nede fra krybekælderen

Er det plads til at isolere krybekælderen nedefra med enten granulatisolering eller batts, er dette en billig løsning, og det koster som regel kun ca. 200-400 kr. pr. kvadratmeter.

Så meget sparer du ved at isolere din krybekælder

Ifølge Energistyrelsen kan du spare ca. 7.700 kr. på varmeregningen, hvis du bruger fjernvarme og har et helt uisoleret trægulv, som du isolerer med 200 mm isolering. Har du et helt uisoleret trægulv og du opvarmer med oliefyr, kan du spare 16.000 kr. årligt ved at isolere med 200 mm isolering.

Har du et trægulv, som i forvejen er isoleret med 50 mm isolering og du efterisolerer, så der i alt er isoleret med 200 mm isolering, kan du spare ca. 3.200 kr. på varmeregningen, hvis du har oliefyr, og ca. 1.500 kr. hvis du har fjernvarme.

Har gulvet over krybekældrene under 150 mm isolering, bør du efterisolere, så isoleringen bliver 150 mm -200 mm i alt. Du skal passe meget på, at du ikke isolerer for meget, da det kan medføre fugtproblemer. Det er derfor en god idé at rådføre sig med en energirådgiver eller et isoleringsfirma, før du isolerer din krybekælder.

Har du brug for hjælp til at vurdere om det kan svare sig at isolere din krybekælder? Få gratis rådgivning og et 100% uforpligtende tilbud.

Vi dækker hele DK

Det er let at isolere krybekælderen nedefra

Isoler din krybekælder med batts eller isoleringsgranulat
Du kan isolere krybekælderen med batts eller isoleringsgranulat

Arbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg (BAR) anbefaler at man ikke arbejder i krybekældre, som er under 600 mm høj eller som har meget trange forhold. Så har du en meget lav krybekælder, er et ikke sikkert, at du kan isolere den nedefra, og så må du i stedet isolere den oppefra.

Er der plads til at isolere krybekælderen nedefra, så skal der først lægges en dampspærre, og derefter lægges den nye isolering. Dampspærren beskytter krybekælderen mod fugt, da den varme luft fra stuen vil trænge ned igennem gulvet og kondensere i den meget kolde kælder.

Vand og varmerør skal også have mere isolering, da krybekælderen vil blive endnu koldere, da den ikke længere bliver opvarmet af det varme luft fra huset. Isoleres de ikke risikerer du dels at de frostsprænges, og dels at kondensvand løber ned af rørene og skaber fugtskader i rørene. Der er også meget varmetab, hvis rørene ikke er isolerede, og du kan miste flere tusind kroner om året, på at dine varmvandsrør er uisolerede.

Før du går i gang, skal du også sikre dig, at træværket er være tørt og sundt, og at hele kælderen er fri for skimmelsvamp.

For at krybekælderen ikke bliver for fugtig efter den isoleres, er det vigtigt, at der er rigeligt med udluftning i krybekælderen. Det kan derfor være nødvendigt at sætte flere riste i.

Isolering af krybekælderen med granulering

Du kan vælge at bruge isoleringsgranulat til at isolere krybekælderen. Arbejdet udføres i store træk således:

  • Der skal gøres rent
  • Så lægges en dampspærre
  • Vand og varmerør skal isoleres, så de ikke fryser, da krybekælderen bliver koldere
  • Tømreren bygger et hulrum
  • Der monteres en vindspærre
  • Isoleringsgranulatet blæses ind mellem dampspærre og vindspærre – man skærer lille hul i vindspæren og blæser det ind.
  • Monterer flere riste i ydervæggene
  • Der skal eventuelt etableres mekanisk udsugning, eller en aftrækskanal

Ved at isolere din krybekælder, sparer du typisk ca. 10.000 kw om året, og samtidig får du et meget varmere gulve og hele huset får en bedre energimærkning.

Få gratis rådgivning og tilbud af en erfaren isolatør – 100% uforpligtende.

Efterisolering af krybekælder med batts

isolering af krybekælder
Isolering af krybekælder gøres bedst af en isoleringsfirma

Batts fra Rockwool eller andre firmaer er også velegnede, når du skal isolere din krybekælder. Rockwool foreslår at man bruger FlexiBatts mellem bjælkerne, og under disse Flexibatts kan du montere Rockwool A-Pladebatts 10. Disse pladebatts er så hårde at de fungerer som en vindspærre.

Denne metode kan du selv følge, hvis du har mod på gør-det-selv-projekter, og du følger disse trin:

  • Først skal du lægge en dampspærre lige under bjælkerne
  • Under dampspærren placerer du FlexiBatts
  • Du skal sætte lægter på tværs af bjælkerne
  • Så kan du fastgøre FlexiBatt-isoleringen med små trælister eller galvaniseret tråd
  • Til slut lægger du A-Pladebatts 10

Hvis du selv vil i isolere din krybekælder med batts, kan du købe Rockwool FlexiBatts og A-Pladebatts. FlexiBatts sælges i mange byggemarkeder, men det er lidt sværere at finde A-Pladebatts, og du skal som regel købe en palle af gangen.

Du kan købe en palle med 16 poser A-Pladebatts med en isoleringstykkelse på 1000 mm, og en palle med Rockwool FlexBatts med tykkelsen 95 mm for 4.860 kr. inkl. levering på Bygmax.dk. De dækker ca. 100 kvadratmeter.

Du kan også kontakte et isoleringsfirma og få dem til at give et tilbud på at isolere din krybekælder med batts. Mange firmaer tilbyder et gratis isoleringstjek af din krybekælder – og resten af huset. Det er en god idé at rådføre sig med en fagmand, så du også husker at få ekstra ventilation til krybekælderen. Du skal regne med at betale en fagmand minimum 200 kr. pr. kvadratmeter i arbejdstimer – og sandsynsligvis mere.

FAQ

Hvad er en krybekælder?

En krybekælder defineres som en kælder, som er højere end 50 cm, men hvor du dog ikke er i stand til at stå oprejst.

Hvordan isoleres en krybekælder?

En krybekælder kan isoleres på to måder: oppefra og nedefra. Til krybekældere, som højere end 60 cm, isoleres krybekælderen ofte nedefra, men er kælderen mindre end det, så skal den oftest isoleres oppefra. Dertil kan en krybekælder isoleres med forskellige materialer såsom for eksempel granulatisolering eller batts.

Hvad koster det at isolere en krybekælder?

Prisen på at isolere en krybekælder afhænger af flere faktorer såsom f.eks. typen af isolering og måden, hvorpå kælderen mest effektiv kan blive isoleret på. En af de billigste løsninger er, hvis krybekælderen isoleres nedefra med enten granulatisolering eller batts. Denne løsning vil som regel kun kost 200 kr. - 400 kr. pr. kvadratmeter.

Kan de betale sig at isolere en krybekælder?

Det kan i de fleste tilfælde godt betale sig at isolere en krybekælder. Ifølge Energistyrelsen kan du spare mellem 1.500 kr. - 16.000 kr. om året afhængig af din opvarmningskilde og type af isolering. Dermed vil du relativt hurtigt kunne tjene udgiften til isoleringen hjem igen igennem besparelser på din varmeregning.

Skriv en kommentar