Hvad koster det, når du skal have malet din lejlighed, og hvilke ting skal du tage højde for i forbindelse med malerarbejdet?
Indholdsfortegnelse
ToggleDet er nogle af de ting, vi vil prøve at give dig svar på her. Flere ting kan have indflydelse på prisen, og det er vigtigt at vide, inden du booker en maler.
Hvis du vælger at hyre en professionel maler til at male din lejlighed, så er du garanteret et flot og godt resultat. Inden du lader maleren gå i gang med opgaven, bør du altid få et tilbud på den samlede pris, så du ikke bliver ubehageligt overrasket.
Nogle malere kræver timebetaling, mens andre har faste priser pr. kvadratmeter, der skal males. Uanset hvordan den endelige afregning gøres op, er det vigtigt at vide, hvilket beløb du kommer til at forholde dig til i den sidste ende. Hvis du er indstillet på, at klare noget af arbejdet selv, vil du kunne spare en del penge.
Må vi give et gratis prisoverslag på maling af din lejlighed? -100% uforpligtende.
Maling af lejlighed – priseksempler
Priserne på maling af en lejlighed er meget afhængig af, hvor meget arbejde du forventer, maleren skal udføre. Hvis det blot er en hvid maling af en i forvejen hvid væg, vil du kunne komme langt ned i pris. Hvis der derimod er tale om fuldspartling af vægge, opsætning af filt og efterfølgende grunding og maling, så skal der bruges meget mere tid og langt flere materialer.
Andre faktorer, der kan spille ind på den endelige pris, er bla.:
- Lejlighedens samlede størrelse (antal kvadratmeter)
- Er det alle rum, der skal males eller f.eks. kun stuen?
- Skal der både males vægge, lofter og evt. paneler?
- Skal der tages højde for spots, stuk og rosetter i loftet?
- Skal der bruges standard hvid, eller ønsker du en anden farve?
- Hvilken glans skal der anvendes på vægge og lofter?
- Er den nuværende farve en anden end hvid?
- Er der blevet røget i lejligheden, som kræver ekstra rengøring?
Lejlighedens størrelse og antallet af rum, der skal males, er meget afgørende for prisen. Størrelsen er med til at fortælle maleren, hvor meget tid der skal sættes af til opgaven, og hvor meget maling der skal bruges.
Regulære rum, som stuer og værelser, er hurtige at male. Hvis du også skal have malet køkken og bad, kræves der ekstra tid til at male uden om skabe og rør m.m. Dernæst vil maleren skulle bruge mere tid, hvis der skal males uden om spots i loftet, og hvis der skal bruges tid på at male stuk.
En almindelig standard hvid maling vil ofte være billigere, end en maling der er tonet. Hvis du ønsker en enkelt væg, eller flere vægge, i andre farver eller i en højere glans, vil det få betydning for prisen. Hvis nogle vægge er malet i en mørk farve og skal overmales med hvid, skal der males to gange. Det tager ekstra tid, og der skal bruges mere maling.
Herunder giver vi nogle priseksempler på at få malet lejligheder i forskellige størrelser. Da der er mange ting, der har indflydelse på den endelige pris, dækker den viste pris 1 gang hvid maling på vægge og loft. Da din bopælsadresse også kan have indflydelse på prisen, skal eksemplerne udelukkende ses som en rettesnor.
Maling af 1-værelses lejlighed
De mindste lejligheder har kun en stue samt køkken og bad. Her vil du kunne få malet lejligheden professionelt til en forholdsvis lav pris.
Maling af vægge og lofter i en 1-værelses vil koste ca. 3.500 – 4.000 kr.
Maling af 2-værelses lejlighed
Når du får et ekstra værelse med, skal der males flere kvadratmeter. I de mindre lejligheder vil kvadratmeterprisen ofte være lidt højere end i de store lejligheder.
Maling af en 2-værelses vil koste ca. 5.500 – 6.000 kr.
Maling af 3-værelses lejlighed
Selvom en lejlighed har et vist antal rum, kan der være forskel på, hvor stor lejligheden er i antal kvadratmeter. Derfor kan malerpriserne svinge noget.
Maling af en 3-værelses lejlighed vil koste omkring 7.500 – 8.000 kr.
Maling af 4-værelses lejlighed
De helt store lejligheder vil ofte have en mindre kvadratmeterpris. Maleren kan male et større areal uden at skulle flytte materialer osv., hvilket kan have en indflydelse på prisen.
Maling af en 4-værelses lejlighed koster ca. 9.500 – 10.000 kr.
Må vi give et gratis prisoverslag på maling af din lejlighed? -100% uforpligtende.
Regler for maling af lejlighed ved fraflytning
Når du fraflytter en lejet lejlighed, kan udlejeren kræve at lejligheden sættes i stand i henhold til lejeloven. Hvilke regler der gælder for dig, er afhængig af, hvornår lejekontrakten er indgået. Her skelnes der imellem lejekontrakter, der en indgået før og efter den 1. juli 2015.
Så længe vi kun taler om maling af lejligheden, er der ikke den store forskel. Du skal nemlig altid male lofter og vægge. Hvis kontrakten er indgået før 1. juli 2015, kan din udlejer kræve, at lejemålet er nyistandsat, hvis det ellers var nyistandsat, da du flyttede ind. Det vil, ud over maling og tapetsering, betyde, at du også skal istandsætte gulve samt køkken og bad.
Ved fraflytning af lejemål indgået efter den 1. juli 2015 skal lejligheden afleveres ”vel vedligeholdt”. Denne formulering kan bøjes, men sikrer dig som lejer imod urimelige krav fra udlejeren.
Hvis du kun har boet i lejligheden i en kort periode, og alt er passet og plejet pænt, vil den fremstå som nymalet. Du skal derfor ikke male eller foretage anden vedligeholdelse. Hvis du har røget indenfor, eller der f.eks. er skader på væggene, skal du altid aflevere lejligheden i den stand, som du overtog den i. I disse tilfælde slipper du ikke for at male, også selvom du kun har boet i lejligheden i kort tid.
Hvad koster det at male selv?
Hvis du har mod på det, må du gerne selv male lejligheden, medmindre der er angivet andet i lejekontrakten. Du skal derfor altid nærlæse kontrakten og eventulet spørge din udlejer til råds, inden du begynder at male.
Du vil altid kunne spare en del penge ved at udføre arbejdet selv, men malerarbejdet skal naturligvis udføres i ordentlig kvalitet.
Hvis du vælger at male selv, skal du bruge almindeligt maleværktøj og nogle få materialer. Brug tjeklisten her, så du er sikker på at få købt det hele:
- Maling i god kvalitet – 10 liter koster ca. 900 kr og rækker til 8-10 m2liter
- Afdækningspap og malertape – Ca. 100 kr.
- Spartel, spartelmasse og sandpapir – Ca. 150 kr.
- Pensler og malerulle – Ca. 150 kr.
Hvor mange materialer du skal bruge i alt, afhænger af lejlighedens størrelse. Ud fra disse priser kan du lave en nogenlunde præcis beregning af, hvad det vil koste at male en lejlighed i din størrelse.
Alt efter hvor beskidte dine vægge og lofter er, skal du muligvis også bruge grundrengøringsmiddel. Hvis der er røget indenfor, eller væggene er beskidte eller fedtede, skal de vaskes af, inden du begynder at male.