Selvom det er noget af en udskrivning at udskifte dit tag, så er der masser af penge at spare, hvis du følger vores råd.
Indholdsfortegnelse
ToggleDerudover vil investeringen øge værdien af dit hus, hvis du skal sælge det en dag og så har vi slet ikke nævnt den energimæssige besparelse, som du vil opnå, hvis du udskifter dit gamle tag.
Der er derfor ingen grund til at tøve – læs videre og bliv klogere på, hvordan du udskifter dit gamle tag lettest, bedst og billigst.
Få rådgivning og et gratis tilbud på udskiftning af dit tag? – 100% uforpligtende.
Hvornår skal du udskifte dit gamle tag?
Der er i princippet to forskellige grunde til, at du synes dit gamle tag trænger til udskiftning.
1. Taget er utæt og der er måske endda røget nogle tagsten af
Hvis det er rigtig slemt, oplever du sikkert fugt på loftet, som sandsynligvis stammer fra slagregn eller fygesne.
Er det tilfældet, kan det kun gå for langsomt med at få skiftet dit tag, da du for det første er i gang med at ødelægge dit undertag (altså det, der er under tagstenene) og for det andet mister en masse varme, der suser ud gennem taget.
2. Tagstenene har mistet deres farve eller deres “glød”
Her er der tale om en kosmetisk forringelse af dit tag (og dermed hele dit hus), men det behøver ikke nødvendigvis betyde, at du skal skifte hele taget.
Måske kan du afhjælpe problemet, hvis du får renset dit tag grundigt. Under alle omstændigheder skal du undersøge dit undertag og isolering grundigt, for at fastslå om det ’kun’ handler om en rensning af de eksisterende tagsten.
Man kan ikke sætte præcis levetid på et tag, da det i den grad handler om, hvor udsat huset er og hvordan vejret har været. Et hus fra 1930 kan have et rigtig flot tag, mens en ejendom fra 1980 trænger til at få udskiftet taget.
Det handler om at bedømme behovet og få endelig en god ven (gerne håndværker) til at give sit besyv med, inden du kaster dig ud i investeringen.
Tre forskellige måder at udskifte dit tag på
Når du har konstateret, at taget skal udskiftes, så skal du tage en vigtig beslutning, der i høj grad handler om, hvor aktiv, du selv kan/vil være. Jo mere arbejde, du selv kan lægge i det, jo billigere kan du gøre det.
Her skal du dog veje op, hvor lang tid du ønsker at bruge på det, for der er ingen tvivl om, at erfarne håndværkere kan gøre det hurtigere end dig selv.
Du har således tre måder/arbejdsmetoder, når du skal i gang med at lægge nyt tag.
1. Bestilling af nyt tag
Der er ingen tvivl om, at det letteste er at ringe efter nogle håndværkere, som så udfører opgaven. Her har du intet ansvar selv og du skal i princippet ikke foretage dig andet end at vælge tagsten (og i øvrigt nyde at taget bliver lavet).
Ulempen er naturligvis prisen, for den kan blive høj, alt afhængig af størrelsen på dit hus. Men husk at forhandle om prisen og indhent endelig flere tilbud, så du har noget at sammenligne med.
Må vi give et tilbud på udskiftning af dit tag? – 100% uforpligtende – Billigere end du tror!
For at kunne forhandle prisen, så bliver du nødt til at have flere håndværkere til at give tilbud på et nyt tag. Du kan naturligvis vælge selv at finde håndværkere og ringe rundt, men du kan også tage fat i et firma som fx. Compara A/S, der netop har specialiseret sig i nye tage og som hjælper dig til hurtigt at indhente 3 forskellige tilbud fra kompetente håndværkere.
Du kan finde håndværkere i mange prisklasser og dyrt er ikke nødvendigvis godt og billigt er ikke nødvendigvis dårligt. Men det er vigtigt at du beder om at få tilbud der er så udpenslet som overhovedet muligt, så du sammenligner på samme grundlag.
2. Medbyg
Har du selv mod på at lave en del af arbejdet, så skal du vælge medbyg. Her kan du vælge f.eks. at lave det letteste arbejde og så lade håndværkerne om præcisionsarbejdet.
Det letteste arbejde ved udskiftning af dit gamle tag, er så afgjort nedrivningsarbejdet.
Det er der, hvor du fjerne alle de gamle tagsten, isoleringen og måske nogle enkelte spær. Det tager tid, men det er til at gå til.
Du kan tale med den enkelte håndværker om muligheden for selvbyg og for besparelsen på de timer, det vil tage at pille det gamle tag ned.
3. Selvbyg
Endelig er der selvbyg, hvor du selv står for det hele – fra nedrivning til opsætning.
Det er et tidskrævende arbejde og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det også kræver en god portion håndelag, men har du mod på det, så er der mange penge at spare.
Du kan (sandsynligvis) ikke spare ret mange penge på materialerne, men du kan spare rigtig meget på timelønnen. I hobbymagasinet Gør Det Selv har de en komplet anvisning til, hvordan du kan udskifte dit gamle fra bunden af.
Hvad kan jeg spare?
Hobbymagasinet Gør Det Selv har et priseksempel på et hus, der har 230 kvadratmeter tag. Her skal der købes materialer for godt 150.000 kroner, mens du sparer cirka 74.000 kroner i lønninger.
Det er naturligvis kun et eksempel og det afhænger som sagt af størrelsen på dit hus og hvor meget, der endelig skal gøres og skiftes.
Vores anbefalinger
Tænk dig om, inden du går i gang. Vær omhyggelig med at undersøge dit tag, inden du kaster dig ud i noget.
Indhent tilbud fra forskellige håndværkere, for at se, hvor meget du kan spare. Og nyd dit nye tag, når det er på plads, uanset om du selv har lavet det eller har bestilt det ’færdigt’.
Må vi give et tilbud på udskiftning af dit tag? – 100% uforpligtende – Billigere end du tror!
Kan jeg udskifte det gamle eternittag med stålpladetag. Der er ingen beboelse og det gamle er uden isolering i taget, men godt isoleret i i gulvhøjde , hvor der kun er gangbro.