En komplet køkkenrenovering er en opgave, der involverer flere forskellige håndværkere, som hver især skal træde til på forskellige tidspunkter.
Indholdsfortegnelse
ToggleTil opsætning af køkken kan du med fordel hyre en professionel køkkenmontør, mens du sagtens kan klare flere af de andre opgaver selv. Læs med, og få et godt indblik i køkkenmonteringens forskellige faser.
For at få en god oplevelse af køkkenrenoveringen og ikke mindst at blive færdig til den ønskede tid kræves en god planlægning. Du kan vælge, om du selv vil koordinere de forskellige håndværkere, eller du kan betale dig fra den besværlige planlægning.
Mange vælger selv at stå for nedrivningen af det eksisterende køkken. Bortset fra afmontering af vand, afløb og el er det en opgave, der kun kræver noget af din tid og en lille smule værktøj.
Du kan naturligvis også overlade hele processen med nedrivning og montering til de professionelle håndværkere, som er vant til at arbejde med køkkenelementer og derfor præcis ved, hvordan arbejdet skal koordineres, og opgaverne fordeles.
Men hvordan skal en køkkenrenovering egentlig gribes an, og hvor meget koster en professionel køkkenmontering?
Hvad koster professionel montering af køkken?
Prisen for at få en professionel håndværker til at montere dit nye køkken, afhænger af flere faktorer. Når montageprisen skal beregnes, er antallet af skabselementer en af de vigtigste faktorer, men køkkenets udformning kan ligeledes have stor betydning for monteringsprisen.
Ved renoveringer skal der ofte flyttes el-, vand- og afløbsinstallationer, som vil spille ind i den samlede pris. Ved montering i nybyggede huse kan denne udgift spares, da alle installationerne kan placeres rigtigt fra starten.
Dernæst er prisen på montering af det tilbehør, du har valgt til køkkenet afgørende. Det kan bl.a. være specielle skabe, lys under eller inde i skabene, bordplader, der kræver særlig montage, og ikke mindst indbygning af hvidevarer.
Prisen på en total køkkenrenovering er altid individuel og beregnes ud fra dine særlige valg og ønsker. Den samlede pris vil være en sammentælling af udgifter til køkkenmontør, VVS-montør, elektriker og måske murer og maler.
Må vi give et billigt tilbud på opsætning af dit køkken?
Udfyld vores formular og få et tilbud fra erfarne tagmænd i dit område, hvor prisen er fair og kvaliteten i top!
- 100% gratis og uforpligtende
- Spar op til 34% på din tagopgave
- Dk’s bedste service, ingen besvær
- Entreprisegaranti (Dækning på 35.000 kr).
- Få tilbud indenfor 24 timer.
Udover opsætning kan vi også være stå for:
- Nedrivning af gammelt køkken
- VVS-installationer
- El-installationer
- Renovering af murværk
- Tilslutning af hvidevarer
Beskriv opgaven i formularen her og få et 100% uforpligtende tilbud på din køkkenopgave, uanset hvor i Danmark du bor.
Hyr en ekstern køkkenmontør
Når køkkenet skal monteres, er en professionel køkkenmontør ofte at foretrække. Køkkenmontøren er særligt skolet i den nyeste viden om montering af skabe og tilbehør.
Montøren ved præcis, hvordan opgaven skal gribes an, og i hvilken rækkefølge tingene skal udføres. Han ved, hvordan elementerne skal samles, hvordan skabene skal monteres i forskellige vægtyper, og hvilke faldgruber der kan være, når der skal skæres ud for vask, monteres indbyggede hvidevarer osv.
I mange tilfælde har køkkenmontøren det overordnede ansvar for montagen. I næsten alle køkkenmontager vil der være flere faggrupper involveret, som hver især skal udføre arbejde på forskellige tidspunkter. Hvis det er aftalt på forhånd, kan køkkenmontøren eller hans firma koordinere opgaverne, så alt bliver færdigt til aftalt tid.
6 ting, du skal have styr på, inden køkkenmontøren kommer
Selvom du hyrer en professionel køkkenmontør, har du som kunde naturligvis også en stor del af ansvaret for, at alt forløber planmæssigt.
Sørg altid for at have en klar aftale om arbejdsfordelingen på plads med montøren. En god planlægning sikrer, at alle involverede parter er enige om, hvem der udfører de enkelte opgaver.
Der er særligt 6 ting, du skal have klar, inden køkkenmontøren kan sætte skabene op:
- Du skal have aftaler med alle håndværkere på plads.
- Det eksisterende køkken skal være fjernet og kørt væk.
- Elinstallationerne skal være klargjort, og ekstra kontakter til nye hvidevarer og køkkenmaskiner skal være monteret.
- Vand- og afløbsinstallationer skal være klargjort.
- Væggene skal være klargjort til montage. Du kan med fordel sørge for, at væggene er malede, inden skabselementerne monteres.
- Gulvene skal være afdækkede med kraftig gulvpap eller masonitplader, så der ikke opstår skader.
Rive det gamle køkken ned
Det gamle køkken skal være revet ned, og alt affaldet skal være fjernet, inden køkkenmontøren ankommer. Nedrivningen er ofte en opgave, du selv kan klare, eller du kan aftale med montøren, at det er en del af hans opgave.
Du skal have styr på alle el-installationer
Ved renoveringer er det næsten altid nødvendigt at flytte stikkontakter eller få lavet ekstra kontakter til køkkenmaskinerne. Køkkenrenoveringen er en oplagt mulighed for at få lavet de ekstra installationer, du tidligere har savnet til lys osv.
Alle hvidevarer skal være afmonteret og fjernet fra rummet, så de ikke står i vejen for montøren.
Vil du have et billigt tilbud på el til dit nye køkken? Det er 100% uforpligtende og meget billigere end du tror.
Hyre en VVS’er
Du skal bruge en VVS-montør både før og efter skabsmontagen. Inden køkkenet kan rives ned, skal vandhaner, vask, afløb m.m. afmonteres. Når skabene er sat op, skal de nye dele monteres og tilsluttes til vand og afløb.
Hvis du har købt køleskab med isterningmaskine, kaffemaskine der kræver vandtilslutning eller andre smarte hvidevarer, så husk at få lavet vandinstallationer til dem.
Renovere murværk (hvis nødvendigt)
Når køkkenmontøren skal sætte skabe op, skal væggene være klargjort. Murede vægge skal være pudset op og have lappet huller, der er opstået ved nedrivningen af det eksisterende køkken.
Meget af arbejdet med vægrenoveringen kan du selv udføre, men hvis hele vægge skal pudses op, kan du med fordel entrere med en professionel håndværker. Pudsning og spartling skal være snorlige, når elementerne skal monteres.
Skæve vægge og vægge der ikke er i vinkel, vil kræve en særlig opmåling af bordpladen. I disse tilfælde kan du få monteret en midlertidig bordplade, imens den rigtige plade bliver produceret.
Du bør male inden køkkenet sættes op.
I det fleste tilfælde er det lettest af ordne væggene i rummet, inden køkkenskabene bliver monteret. Filt, væv og tapet er også meget lettere at sætte op, når rummet er tomt.
Evt. maling af væggene er ligeledes en del lettere at udføre, inden skabene monteres. Du sparer både en besværlig afdækning og en masse tid ved at male på forhånd.
Når køkkenet er installeret
Når skabselementerne er sat op, er det tid til at få VVS-montøren og elektrikeren på banen. Det er altid en god idé at sørge for at have en aftale på plads i god tid, så du ikke skal vente unødigt længe, inden de har tid.
Hvis du skal have lagt et svømmende trægulv i køkkenet, skal dette først lægges, når skabene er monteret. Et svømmende gulv skal kunne arbejde, og derfor må køkkenet ikke være monteret oven på gulvet.
Oprydning
Medmindre andet er aftalt, sørger køkkenmontøren for, at pap og andet affald fra montagen bliver fjernet og kørt væk.
VVS-tilslutninger
VVS-montøren sørger for at blandingsbatteri og vask bliver monteret og tilsluttet. VVS’eren sørger også for at teste om alle samlinger er tætte, så der ikke opstår vandskade på sigt.
Mange bordplader bliver leveret med integreret vask, men hvis der skal skæres ud til en nedfældningsvask, er det VVS-montøren, der sørger for det – eller han aftaler med køkkenmontøren, at han skærer ud for vasken.
Tilslutning af hvidevarer
Det er som regel køkkenmontøren, der sørger for at montere hvidevarerne i skabene, mens det er elektriker og evt. VVS-montør, der klarer tilslutningen til el, vand og afløb.
Når de sidste dele er monteret, skal skabe og hvidevarer vaskes af inde og ude, og så er du klar til af tage dit nye køkken i brug.