I dette indlæg ser vi på mulighederne inden for skifertag. Vi undersøger mulighederne for indkøb af nyt skifertag, men også reparation og vedligehold af et gammelt skifertag.
Indholdsfortegnelse
ToggleSkal du have lagt nyt tag på huset, så er der mange overvejelser at tage hensyn til. Skifertag er en af de populære valgmuligheder, og det er forholdsvis let at lægge og er utrolig flot. Det kan dog også være en dyr løsning, sammenlignet med andre tagtyper.
I det følgende vil vi give dig en række nyttige informationer om skifertag, så du kan tage stilling til, om dit nye tag skal være et skifertag.
For at undgå begrebsforvirring, så er det naturskifer vi taler om i dette indlæg og IKKE eternitplader, som ofte bliver kaldt for eternitskifer.
Naturskifer – det eksklusive skifertag
naturskifer kan beskrives som en finkornet sedimentær bjergart eller metamorf, der bl.a. består af mudder og ler.
I modsætning til andre tagtyper, så skæres skiferen direkte ud af selve klippevæggen. Derefter saves skiferen op.
Endelig bliver den skåret til flager, som så kan monteres som tag. Denne lempelige metode betyder at producenterne ikke bruger meget energi – forstået som el eller andre energikrævende ressourcer – på at fremstille skifer.
Skifer-fremstillingen er derfor meget miljøvenlig – ja, faktisk er det en af de mest miljøvenlige byggematerialer overhovedet. Og der findes stadig store arealer af skifer, så vi kan med sindsro bruge dette materiale.
Naturskifer kommer typisk fra Storbritannien og Norge, mens Spanien har den største hovedproduktion af naturskifer – også til andre formål end tag, ligesom Kina, Indien og Sydamerika er godt med.
Må vi give dig et tilbud på din tagopgave? (uforpligtende og gratis)
Udfyld vores formular og få et tilbud fra erfarne tagmænd i dit område, hvor prisen er fair og kvaliteten i top!
- 100% gratis og uforpligtende
- Spar op til 34% på din tagopgave
- Dk’s bedste service, ingen besvær
- Entreprisegaranti (Dækning på 35.000 kr).
- Få tilbud indenfor 24 timer.
Naturskifer med flotte farver
Ægte skifer er som beskrevet ovenover dyre, hvorfor der også er alternativer såsom eternitskifer som også kaldes for kunstskifer eller imiteret skifer.
Du kan også få keramisk skifer, som er finkornet kvartssand.
For at være sikker på, at det er ægte skifer, skal du spørge efter naturskifer eller blot ægte skifer hos din forhandler.
Naturskifer er smukt og begejstrer arkitekter
Skiferen rummer et naturligt farvespil, den kommer både i en blågrå farve og i en rødlig farve, hvilket gør den til en fryd for øjet og meget populær.
Der er ingen tvivl om, at skifer er et meget smukt materiale, ikke blot på grund af farvespillet, men også fordi det er en klassisk sten, der giver et elegant, men diskret indtryk.
Skiferens flotte ydre kan være en af grundene til, at mange danske, smukke bygninger har skifertag, f.eks. kirker, slotte og hoteller. Skønhed kombineret med holdbarhed har alle dage appelleret til arkitekter.
Desuden holder skiferen farven og ændrer næsten ikke udseende gennem årene.
Skiftertag levetid / holdbarhed
Skifer udmærker sig ved at være ekstremt hårdført materiale, ofte kan det holde mere end 100 år, hvis det er lagt rigtigt.
Det betyder, at du ikke behøver at bruge tid på vedligeholdelse. I disse tider hvor klimaet bliver mere og mere ekstremt er det bestemt også en fordel, at skifer er det mest stormsikrede tag.
Naturskifer pris (Hvad koster det?)
Skifertag er umiddelbart en dyr tagtype. Du kan vælge mellem naturskifer og kunstig skifer, hvor naturskifer er det dyreste. Men selvom nyprisen er høj for et tag med naturskifer, så er det faktisk en billig løsning, hvis man sammenligner den utrolig lange levetid med prisen.
Du skal regne med at prisen for naturskifer er ca. 1.100 kr. pr. m2. Det er inklusiv materialer og montering.
Der bruges ca. 12 stk. naturskiferplader pr. kvadratmeter.
På nettet kan du finde mange tilbud på skifertag, men kontroller altid, at det er ægte naturskifer, hvis det altså er det, du er ude efter – som sagt kan du også få billigere efterligninger bl.a. kunstskifer.
Den høje pris hænger sammen med, at det et naturmateriale, som kræver meget arbejde under både sortering og produktion.
Skiferstenene bliver nemlig omhyggeligt valgt ud, da porøse eller vandsugende sten ikke er velegnede for tag.
Desuden lægges skifertag næsten altid med dobbeltdækning, hvilket vil sige, at du kun kan se 50 procent af hver sten, når taget står færdigt – der skal altså med andre ord rigtigt mange sten til!
Det skal dog indskydes, at det kan lægges med en lavere hældning end f.eks. tegltage.
Indhent tilbud hos os og få danmarks bedste pris på din tagopgave ↓
Udfyld vores formular og få et tilbud fra erfarne tagmænd i dit område, hvor prisen er fair og kvaliteten i top!
- 100% gratis og uforpligtende
- Spar op til 34% på din tagopgave
- Dk’s bedste service, ingen besvær
- Entreprisegaranti (Dækning på 35.000 kr).
- Få tilbud indenfor 24 timer.
Opsætning og montering af naturskifer
Du skal have hjælp af blikkenslager til at lægge taget. Vores råd er, at du ikke sparer på kvaliteten af håndværkere, da tag er en vigtig investering, og taget gerne skal holde i mange år.
Beslutter du dig for et naturskifertag, så vil det alligevel være i den dyre ende, og så vil det være synd, hvis ikke taget bliver lagt ordentligt.
Vælg nogle håndværkere, der har masser af erfaring, så er du sikker på, at taget kan holde i mange år – uden konstant at skulle have en masse små, dumme reparationer.
Alt i alt er der altså en række fordele ved et skifertag: Det er fremstillet under gode miljømæssige forhold, det er flot, og det holder meget længe uden nogen form vedligeholdelse.
Du skal dog være parat til at punge ud, da naturlig skifer er dyr. Sørg også for at opsætningen bliver foretaget af erfarne folk. Hvis du synes denne type skifer er for dyr, så kan du f.eks. over veje kunstskifer.
Hej, hvad er den laveste taghældning til et naturskiffertag.
Pft John Holm