Et drivhus kan være havens eksotiske frirum med tropiske blomster og citrustræer. Det kan rumme tomater, agurker, chili og andre varmekrævende planter. Og om vinteren kan de sarteste udeplanter trygt overvintre i drivhuset.
Indholdsfortegnelse
ToggleDer er mange grunde til at suse i det lokale byggemarked og investere i et lille glashus til haven, men huset skal jo stå på noget.
I denne guide fortæller vi dig, hvilke typer fundamenter, der findes, og vi hjælper dig med at vælge det, der er rigtigt for dig.
Forklaringen bag fundamentet
Du kan nemt blive forvirret, når forskellige vejledninger taler både om fundament og sokkel. En del steder bruges de to ord synonymt, men i denne artikel bliver der skelnet.
Soklen er den ramme, der følger med drivhuset. Den er som regel af metal. Fundamentet er det, soklen hviler på. Og der skal et fundament til, derfor kommer du ikke udenom støbning af fundament til dit drivhus. Du kan desværre ikke bare bygge drivhuset direkte på græsplænen eller terrassen. Det er der flere grunde til.
Få et gratis tilbud på fundament til dit drivhus – 100% uforpligtende.
Fundamentet skal være i vater
Det er utroligt vigtigt, at drivhuset står i vater – altså helt plant. Ellers kan du slet ikke samle det, fordi alting bliver trukket skævt. Har du en helt plan fliseterrasse er det muligt at samle drivhuset på den, men uden fundament vil huset ikke stå godt fast og nemt gå til under en storm. Og skulle terrassen sætte sig efter et voldsomt regnskyl, går drivhuset i stykker. Men der er heldigvis flere valgmuligheder, når du planlægger støbning af fundament til dit drivhus – både hvis du vil gøre det selv og hvis du hyrer hjælp udefra.
Hvordan laver man et fundament til et drivhus, og hvilke muligheder er der?
Du kan vælge at opbygge et fundament hovedsageligt af træ eller lecablokke, men uanset, hvad du vælger, slipper du ikke for at støbe soklen fast. Udover at det forankrer drivhuset, er der mange forsikringsselskaber, der ikke dækker, hvis drivhuset ikke er støbt fast.
Du kan vælge at støbe hele drivhusområdet inklusive gangarealet, at støbe et rand-fundament eller punktstøbe. Og hvad er så fordele og ulemper ved de forskellige typer støbning af fundament til drivhus?
LÆS OGSÅ: Fundament til garage – Regler, pris & vejledning
Helstøbning af fundament til drivhus anbefales ikke
Det kan virke som en smart løsning at støbe hele arealet, hvor drivhuset skal stå. Så er det også nemt at lægge et gulv i drivhuset bagefter. Der er dog nogle afgørende ulemper. Du skal arbejde med store mængder beton, og de færreste har en cementblander stående i garagen.
Mere vigtigt er det dog, at vand ikke kan løbe gennem beton og ned i jorden, og dermed kan det ikke komme ud af drivhuset. Regner det først og fryser bagefter, er der derfor stor risiko for frostskader.
Den gode nyhed er, at du sagtens lægge f.eks. fliser uden betonunderlag. Det kan du læse mere om i vores guide til lægning af fliser. Eller du kan evt. læse hvad det koster at få lagt fliser af en brolægger her.
Randstøbning er stort arbejde
Et randstøbt fundament giver en bedre understøttelse af drivhuset. Hvis du vælger at opbygge dit fundament af lecasten eller lignende risikerer du at voldsomme regnskyl underminerer drivhuset.
Et fundament af træ kan dels give sig og dels går det til længe før drivhuset gør. Men et randstøbt fundament kræver en del beton, og ligesom med det helstøbte fundament, er det ikke alle, der har redskaberne til at arbejde med så store mængder beton. Vil du gerne have et randstøbt fundament, er det derfor en god idé at hyre et firma til at gøre det for dig.
Punktfundamentet er den overskuelige løsning til drivhus
Et punktstøbt fundament består i, at du graver ud til stolperne i drivhusets sokkel og udelukkende fylder beton eller cement i hullerne. Det gør du ved at grave plastrør lodret ned i jorden og støbe i dem.
Der er mindst arbejde i denne løsning, både gravearbejde og betonarbejde. Ulempen er, at resten af fundamentet så er bygget af et andet materiale – eksempelvis træ – og at det risikerer at gå til længe før drivhuset og dermed skal du lave et nyt fundament. Fordelen er, at du forholdsvist enkelt kan støbe punkterne selv.
Denne type støbning af fundament til drivhus kræver ikke en cementblander, men dog lidt tålmodighed. Det kan nemlig være svært at få punkterne helt i vater.
Få et gratis tilbud på fundament til dit drivhus – 100% uforpligtende.
Guide til støbning af fundament til drivhus
Udover vater skal støbning af fundament til drivhus også være i vinkel. Hvis du først sætter markeringssnore op, der viser omridset af drivhuset, kan du nemt tjekke, om det er i vinkel. Du måler diagonalt fra hjørne til hjørne, først det ene hjørnepar og så det andet. Er målene lige lange, er vinklen korrekt.
Ved punktstøbning af fundament til dit drivhus skal du nu grave støberør ned. De skal ned til frostfri dybde, hvilket vil sige mindst 90 cm. alt efter hvor i landet, du bor. De skal desuden passe med det antal støbeben, din sokkel eller ramme har. Nu skal du tjekke, om fundamentet er i vater.
Det gør du ved at samle soklen og placere den med benene, der også kaldes nedstøbningsjern, i rørene og så finde dit vaterpas frem. Til slut fylder du rørene med beton, skraber overkanten, så den er plan med rørets ende og sætter drivhussoklen på plads med benene i rørene.
Guide til støbning af randfundament
Kært barn har mange navne, således også randfundament, som også kaldes rendefundament. Vælger du at randstøbe, skal du grave en rende, der passer til drivhussoklen. Du skal igen grave ned til frostfri dybde og i bredden skal du have 15 til 25 cm. Derefter afstiver du renden med for eksempel brædder, så jorden ikke falder sammen. På den måde kan du også nemmere sikre, at kanten af fundamentet er i vater, før du støber. Så fylder du op med beton, skraber det overskydende af toppen, så betonen følger bræddekanten og placerer drivhussoklen. Og så er du færdig med støbning af fundament til dit drivhus.
Fundament til et drivhus priser, og hvem kan hjælpe med at lave det?
Det koster omkring 400 kr. pr. kvadratmeter at få støbt et punktfundament. Det er lidt dyrere at få støbt et randfundament, mens en helstøbning koster omkring 800 kr. pr. kvadratmeter. Gør man det selv, betaler man naturligvis kun for materialerne. Der er også lidt at spare ved kun at hyre en håndværker til selve støbning af fundamentet til dit drivhus og selv indkøbe alle materialer. Skal du have støbt fundament til noget større end et drivhus, bliver det væsentligt dyrere pr. kvadratmeter.
Håndværkeren kan også samle drivhuset for dig
De fleste murermestre og entreprenører kan hjælpe dig med støbning af fundament til drivhus. Men du kan også bruge en anlægsgartner eller endda en tømrer. Som regel kan du desuden hyre samme håndværker til at sætte drivhuset op for dig. Det koster et par tusinde oveni, men du kan så til gengæld bruge din tid på noget andet – for eksempel at smutte i havecentret og købe planter til din nye glas-oase.
Få et gratis tilbud på fundament til dit drivhus – 100% uforpligtende.