Vinulgulv lægning er et relativt let gør-det-selv projekt i køkkenet, gangen eller stuerne. Skal det lægges i et vådrum, er det nødvendigt at få hjælp til at få det svejset sammen af en certificeret svejser fra et gulvlæggerfirma.
Indholdsfortegnelse
ToggleVil du gerne se hvad du kan spare ved at lægge vinylgulvet selv, eller have en det gjort af en professionel gulvlægger, kan du beregne prisen her.
Du har brug for ganske lidt udstyr, når du skal lægge vinylgulv i stuer eller køkken, og du bruger normalt dobbeltklæbende tape til sammenføjningerne.
Må man selv lægge et vinylgulv?
Der gælder særlige regler i vådrum, og da gulvet skal svejses sammen, skal du have hjælp udefra. Du kan læse mere om reglerne her og om, hvad du eller skal være opmærksom på, når du lægger vinyl i vådrum. Du bør få hjælp af en professionel gulvlægger med svejsercertifikat, og du kan f.eks. indhente tilbud på vinylgulv lægning via 3byggetilbud.dk her.
Men skal du lægge vinylgulv i husets andre værelser såsom gang, bryggers, køkken, stuerne, soveværelset eller børneværelserne, må du gerne selv gøre det.
Vinylgulv i baner eller vinylfliser?
Vinylgulve kommer enten i baner eller i fliser. Banerne har bredde på op til 4 m, og fliserne har formater formater mellem 250×250 mm. og 610×610 mm. De sættes sammen med dobbeltklæbende tape.
Det er meget lettere at lægge vinylgulv i baner korrekt i forhold til vinylfliser, som er sværere at lægge lige og som tager meget længere tid at lægge. Derudover er vinylgulv i baner også meget billigere end vinylfliser.
Du kan købe vinylgulv i de fleste byggemarkeder både offline og online. Priserne starter ved 110 kr. pr. kvadratmeter for vinylgulv i baner med en bredde på 4 meter.
Din Tæppekæde har et stort udvalg af vinylfliser her og for vinyl i 4 meters bredde her. Priserne starter ved ca. 330 kr. pr. kvadratmeter for fliserne og kun 120 kr. pr. kvadratmeter, hvis du køber vinyl i baner.
Vælg vinylgulve med 10-15 års garanti, så er du sikker på, at de holder i mange år endnu.
Du har brug for en hobbykniv, en tommestok og en blyant
Når du lægger et vinylgulv, har du kun brug for det følgende udstyr:
- En tommestok, så du kan måle længden rigtigt
- En god og skarp hobbykniv, så du let kan skære banerne i stykker og skære af ved lister og omkring rørene
- En god saks
- En metallineal, som du kan skære lige efter
- En vinkel som du kan lægge vinylfliserne efter
- Evt. nye fodlister og/eller fejelister
- Dobbeltklæbende tape
- Evt. koldsvejsvæske
- Evt. lim til vinylfliser
- En blyant til at markere med – undgå kuglepen
Derudover skal du købe den rette mængde vinylgulv – mål gulvet og læg ca. 5 % oveni.
Sådan måler du vinylgulvet af i den rigtige størrelse
Det kan være svært at måle vinylgulvet helt rigtigt op, og er der mønster på det, skal du være meget omhyggelig, når du skærer af, så du får mønsteret til at passe.
Når du vil have skåret dit vinyl i den rigtige størrelse, kan det være smart at lave en skabelon af gulvet i gulvpap, som du lægger oven på vinylgulvet. Derved er det lettere at skære gulvet i den helt korrekte størrelse.
Har du et mønstret vinylgulv i baner, og skal du have mønstret til at passe, så får du det klippet helt rigtigt til ved at matche mønsteret på de to stykker og lade dem overlappe 1 cm. Derefter klipper du et hak 3 steder, og så kan du tjekke om de er mathcet rigtigt. Når du er sikker, så skærer du banen til præcist.
Skal du lægge vinylfliser, så anbefales det som regel at starte med at lægge dem inde fra midten af gulvet, så det bliver så symmetrisk som mulig. Du starter derfor med at måle hele rummet op, så du kan se, hvor midten er. Læg en enkelt række af fliserne først, for at se, hvordan de kommer til at se ud ved de to ydervægge – og om det evt er bedre at begynde lidt forskudt for midten.
Vinyl giver sig en smule efter, at det er blevet lagt, og du skal have mindst 2 mm ind til kanten i hver side. Det kan være en flot løsning at sætte både gulvlister og fejelister på, hvis du vil være sikker på, at man ikke kan se mellemrummet.
Vinylgulv kan lægges med stødte samlinger eller svejsninger
Du må lægge et nyt vinylgulv oven på de fleste andre slags gulve, og det er vigtigt at det underliggende gulv er tørt og jævnt. Du kan tjekke gulvet med en 2 m. retskinne.
Er det ikke jævnt, eller er det et betongulv, anbefales det at gulvet spartles og der lægges mørtel oven på.
Du kan ikke lægge et nyt vinylgulv oven på et gammelt vinylgulv, og heller ikke oven på et linoleumsgulv eller et tæppe.
Der er umiddelbart to måder, at lægge et vinylgulv på:
- Det er lettest at lægge vinylgulve med stødte samlinger, og det benyttes som regel, når der lægges vinylgulve med mønstre eller vinylfliser. Her bruges dobbeltklæbende tape og evt. lim på hele gulvet for at få vinylgulvet til at sidde ordentligt fast. Du kan finde de helt præcise anvisninger til dit vinylgulv hos producenten.
- Det er et krav, at der anvendes svejsninger, hvis vinylgulvet lægges et vådrum – dvs. et rum med et gulvanløb, som der er i badeværelsets brusekabine eller badekar.
Alt vinyl skal akklimatiseres før du lægger det, og der vil være forskellige anvisninger alt efter hvilken producent, som har fremstillet det:
- Nogle producenter anbefaler, at du lade de uåbnede pakker ligge ved stuetemperatur mellem 18 og 25 grader i 48 timer.
- Andre producenter anbefaler, at du lader de udskårede baner ligge ved stuetemperatur mellem 15 og 25 grader i 24 timer.
Akklimatiseringen skal finde sted, for at der er en fugtmæssig balance mellem vinylgulvet og rummet, det lægges i.
Kan det betale sig selv at gøre forsøget?
Skal du lægge vinylgulv i et vådrum, så skal du have det svejset sammen af en gulvlægger med svejsercertifikat, og derfor bør du kontakte en professionel.
Skal det ikke svejses, så kan det godt betale sig selv at lægge det. Det er dog svært at lægge vinylfliser helt præcist, og derfor kan det være en god idé at overveje et gulvlæggerfirma til det.
Vinylbaner er langt lettere at lægge selv, og har du et jævnt og plant gulv, så er det et af de lettere gør-det-selv projekter at gå i gang med.
Hm, i forbindelse med udskiftning af vinylbane i køkkenet har jeg netop konstateret, at (4) det eksisterende vinyl ligger ovenpå (1) plankegulv, (2) påsømmet 5 mm masonitplade og belagt (3) med 4 mm linuleumsfliser. Det har fungeret i mindst 25 år, og før vor tid. Hvorfor er det lige, at man ikke må lægge vinyl på linoleum?
Hejsa.
Mit rum er desværre bredere end 400 cm, og jeg vil derfor skulle lave en samling.
– vil disse samlinger være synlige?
Det er umiddelbart det eneste der afholder mig for at gå i gang med det. Kanterne dækkes jo af lister, men en samling midt på gulvet kan springe i øjnene.
På forhånd tak.
Hej Hasse
Hvis du hyrer en professionel som er uddannet i svejsning af vinyl og har det rette specialværktøj, så skal du ikke bekymre dig. Hvis du selv skal i gang og ingen erfaringen har, samt vælger et mønster som gør samlinger mere synlige, så ville jeg formentlig vælge en anden løsning.
Sørg for at din gulvlægger er medlem af GVK, så kan det ikke gå galt. Du kan gratis indhente tilbud fra GVK-godkendte gulvlæggere her.
Hvad er prisen ca for at få en person til at lægge vinylfliser ( som jeg selv har) i et lille køkken ( ca 15 m2)
Der er nu et gammelt linoleumsgulv
Mvh Vibeke
Hej Vibeke
Jeg tør ikke give dig et helt præcist svar, da det afhænger meget af opgaven, men du kan indhente priser helt gratis her.